Kastrup Boldklub / Nyhedsarkiv / Ny behandlingsform hos sportsterapeuten i Kastrup Boldklub

Ny behandlingsform hos sportsterapeuten i Kastrup Boldklub

Udgivet den: 23. november 2017 - 14:52

Kastrup Boldklub har via et sponsorat fra Mads Vinterby, fået muligheden for at starte en ny behandlingsform op for spillere og medlemmer i klubben.

Den nye behandlingsform er rettet mod bedre og hurtigere restitution. Recovery boots og lændebælte øger blodcirkulationen via kompression som hjælper med at fjerne affaldsstoffer og genoprette en naturlig ilt- og blodforsyning til musklerne.

Behandlingsformen har længe været brugt af cykelryttere og i den elitære sportsverden.

20 minutters behandling giver samme effekt som 12 – 48 timers passiv restitution. Når man træner, slider man på muskler og sener. Det er derfor vigtigt at restituere ordentligt, så kroppen kan være klar til nye udfordringer.

Behandling.jpg

Mange af 1. seniorspillerne bruger allerede vores boots og lændebælte og et par stykker er i behandlingsforløb, hvor denne behandlingsform indgår.

Behandlingsformen kan bruges på alle spillere i alle aldre.

Ved behandling opnår man bl.a.:

* Forkortet restitutionstid
* Øget blodgennemstrømning i muskulaturen
* Reduceret hævelse og ømhed i muskulaturen
* Friskere ben

Behandlingstider:
Tirsdag og torsdag kl.16.30-18.30 hos Sportsterapeut, Tanja Kreuger.