Kastrup Boldklub / Nyhedsarkiv / Indsamling til FANT: Sierra Leone

Indsamling til FANT: Sierra Leone

Udgivet den: 27. september 2017 - 20:12

Kære medlemmer i Kastrup Boldklub.

fant.jpgI løbet af de næste 4 uger vil vi i samarbejde med Fant (Football for a new tomorrow) indsamle jeres brugte fodboldudstyr til velgørenhed i et af verdens fattigste lande, Sierra Leone.

Gamle fodboldstøvler, bolde, benskinner, målmandshandsker, sportssko, spillersæt/trøjer, sportstasker og andet sportsudstyr. Alt sammen kan bruges – ja sågar brugte telefoner (dog stadig fungerende). Fant vil senere i år sende en container afsted til Sierra Leone, med bidrag fra idrætsforeninger fra hele Danmark.

Vi håber at i alle vil gå jeres sportsudstyr igennem og komme ned med det i klubben i løbet af de næste uger, så vi kan hjælpe fodboldglade børn og unge i Sierra Leone. Jeres bidrag kan gøre en kæmpe forskel og modtages gladelig.

Det vil være muligt at indlevere Jeres bidrag mandag d. 2.okt. 2017 ml. kl. 16:30 – 18:00, tirsdag d. 3. okt. ml. kl. 16:30 – 18:00 og torsdag d. 5. okt. 2017 ml. kl. 16:30 – 18:00 i uge 40 samt mandag d. 9. okt. 2017 ml. kl. 16:30 – 18:00, tirsdag d. 10. okt. ml. kl. 16:30 – 18:00 og torsdag d. 12. okt. 2017 ml. kl. 16:30 – 18:00.
Anette Palm vil være på kontoret om mandag og tirsdag. Louise Pedersen vil være på kontoret om torsdagene hvor tøjet/udstyret kan indleveres i ovennævnte tidsrum.

Der vil være slikpinde til de børn som kommer og afleverer Deres bidrag.

Ved eventuelle spørgsmål til indsamlingen kan i kontakte Anette Palm, 22418260 eller Louise Pedersen, 51252526.

Du kan læse mere om Fant og deres projekter på www.fant.dk eller på deres Facebook-side "Fant – Football for a new tomorrow".

Med venlig hilsen

Anette Palm & Louise Pedersen