Kastrup Boldklub / Information / Stævner / Crowne Plaza Elite Cup / Nyhedsarkiv Elite Cup / Sveriges mest vindende klub Malmö FF deltager i alle årgange

Sveriges mest vindende klub Malmö FF deltager i alle årgange

Udgivet den: 2. april 2018 - 17:57

Vi kan med stor tilfredshed Igen i år præsentere Malmö FF på deltagerlisten i Crowne Plaza Elite Cup.

Malmö FF er den klub i Sverige, som har vundet flest mesterskaber og pokalturneringer gennem tiderne, og de er fortsat den eneste klub fra Skandinavien, som har været i finalen i den største klubturnering af dem alle, da de i 1979 tabte finalen i Europa Cup for Mesterhold mod Nottingham Forest.Malmö FF.png

Et hav af spillere fra Malmö FF har i tidens løb repræsenteret Sverige og den største af dem alle er naturligvis Zlatan Ibrahimovic.

Med deltagelse af Malmö FF er vi sikre på, at nogle af de største talenter i svensk fodbold vil vise sig frem til Crowne Plaza Elite Cup.

Kastrup Boldklub er stolte over at kunne byde Malmö FF velkommen til Crowne Plaza Elite Cup 2018 fra d. 24.-26.august.