Kastrup Boldklub / Information / Stævner / Crowne Plaza Elite Cup / Nyhedsarkiv Elite Cup / Fra Tyskland kan vi igen i år skrive Borussia Dortmund på deltagerlisten

Fra Tyskland kan vi igen i år skrive Borussia Dortmund på deltagerlisten

Udgivet den: 23. januar 2018 - 19:15

En af Bundesligaens helt store klubber har bekræftet, at de stiller op i U15 rækken i Crowne Plaza Elite Cup 2018.

Det er med stor glæde at vi kan præsentere Borussia Dortmund for 3.år i træk. Der er mange gode grunde til, at så stor en klub igen ønsker at deltage i Crowne Plaza Elite Cup.Borussia Dortmund logo.png

Den primære grund er turneringens tårnhøje niveau, som gør det attraktivt at komme tilbage igen. Derudover er det sagt i al beskedenhed, den gode organisation af vores Elite Cup, den høje dommerstandard samt den gode mad som Café Røllike er garant for.

I 2016 løb Borussia Dortmund med sejren i U15 rækken, mens de sidste år måtte tage til takke med en sekundær placering, og det er helt sikkert, at dette skal revancheres. 2004 årgangen i Borussia Dortmund er en af de bedste årgange de har haft, og de går benhårdt efter at vinde turneringen.

Vi glæder os og byder Borussia Dortmund velkommen !