Kastrup Boldklub / Hold / Senior 1 / Senior 1 nyhedsarkiv / DS: Kastrup - FA2000

DS: Kastrup - FA2000

Udgivet den: 7. april 2018 - 23:50

Resultat 4-4.

Der var lagt op til et bundbrag på John Tranums Alle, hvor der var livsvigtige point på spil.

Fra kampens start var Kastrups spillere meget motiveret og satte sig hurtigt på kampen. FA2000 forsvaret virkede til at tale med og Kastrup satte straks deres målmand på prøver med nogle kvalificerede afslutninger udefra.

kastrup07042018.png

Efter ca 25 min spil angriber Kastrup igen og et indlæg volder FA2000 målmanden problemer og efter lidt klumpspil i feltet dukker Michael Meng op og prikker bolden i mål til en 1-0 føring. Dette mål motiverede Kastrup yderligere og 5 min senere sætter Kastrup en hurtig omstilling igang, hvor Adam stikker perfekt Frandsen i dybden og han løber let fra FA2000 forsvaret og sparker flat bolden i kassen til en 2-0 føring. Kastrup var totalt dominerende nu og yderligere 5 min senere kommer Kastrup på 3-0 på kampens flotteste mål. Et opspil i venstresiden havner hos Michael Meng, som laver en flot indenom aflevering til Frandsen, som smækker den perfekt ind foran kassen, hvor Lenshøj står og med en inderside sætter den sikkert i kassen til 3-0. Lige inden halvleg får Kastrup et indlæg, som FA2000 målmanden totalt fejlbedømmer og Lenshøj kan med brystet let skubbe bolden i mål til en 4-0 føring, som er resultatet ved halvleg.

Nu troede alle, at de tre point var hjemme, men 2 halvleg skulle desværre vise noget andet.

Kastrup starter 2 halvleg fint og efter 5 min får Adam en kæmpe chance, men helt alene med FA2000 målmanden tøver han lidt og målmanden får afværget afslutningen. FA2000 har ikke givet op og efter ca et kvarter fejlbedømmer en ellers arbejdsløs Anders i målet et indlæg, som heldigvis rammer stolpen og Kastrup slipper med skrækken i denne omgang. FA2000 reducerer dog nogle minutter senere på en lang stikning, som deres angriber elegant løfter over Anders og ind i et tomt mål. 5 min senere bliver det 4-2 efter en afslutning udefra, hvor bolden desværre rammer en Kastrup forsvarer og snyder en sagesløs Anders i målet. 4-2 og FA2000 lugter tydeligt blod imod et rystet Kastrup mandskab, hvor spillet pludselig slet ikke fungerer og FA2000 presser nu Kastrup helt i bund. Det blev 4-3 efter et angreb, hvor en FA2000 spiller let går forbi 3-4 Kastrup spillere og spiller simpelt en medspiller helt fri, som lægger den flat forbi Anders. Der resterer nu 10 minutter og alt kunne ske nu og desværre skete det, der ikke måtte ske, nemlig at FA2000 udligner ca 5 min før tid, hvilket blev kampens resultat.

Det var tydeligt en flok slukøret samt frustrede Kastrup spillere og trænere, som trissede fra banen efter dommerens sidste fløjt.

Det var en kamp, som både viste Kastrups meget høje niveau, som de viser i 1 halvleg, men desværre og den sårbarhed holdet har pt., hvor modstanderne har let ved at skabe chancer. Det skal der nok arbejdes på at få rettet op på.

Næste weekend venter en svær udekamp imod Holbæk, som ligger nr 3 i tabellen.

Tekst.: Per Kirkegaard Mouritsen

 Senior 1 - Næste kamp

NÆSTEKAMP.jpg

DS: Herlev - Kastrup
28/04 kl. 14:00
Herlev Stadion
 Stilling pr. 7. april 2018

STILLING

 
   KVUTScoreP 
1 Slagelse B&I   17 13 2 2 42 - 10 41  
 
2 Herlev   17 11 0 6 35 - 21 33  
3 Holbæk B&I   17 9 2 6 42 - 27 29  
4 LSF   17 8 3 6 41 - 32 27  
5 Fredensborg BI   17 6 5 6 34 - 41 23  
6 Stenløse BK   17 5 5 7 20 - 33 20  
7 FA 2000   17 5 3 9 29 - 40 18  
 
8 Kastrup Bk.   17 4 5 8 33 - 45 17  
9 Taastrup FC   17 4 4 9 27 - 38 16  
 
10 Karlslunde IF   17 4 3 10 17 - 33 15